Kunstkort
Unikke håndlavede kunstkort lavet med en collageteknik af alverdens papirtyper og farver.
Hvert motiv i midten er fundet i bøger, tidsskrifter, blade og lignende. Min higen efter at finde det helt specielle motiv drives af lysten til at bruge farver, emner og størrelser i fotoet.
Min nørdede farvesans er herefter gået videre til at finde de helt rigtige farver, der matcher motivet i mine mange håndlavede papirer såvel som specielle papirtyper. Motivet i midten er herefter blevet indrammet med trekanter fra papirer, der fremhæver motivets farver.
Kunstkortene er lavet i alverdens skønne farver, og det er kun at gå på jagt efter hvilke farver, der appeller til dig.
Kunstkortene er håndlavet og hel unikke, da der kun findes et kort af hver.
Hvert kort er 13,5x13,5cm. Der medfølger ét løst skriveark samt en konvolut.